Målsætninger

Den 19. januar 2003 blev målsætningerne for veteranafdelingen udarbejdet af VETU. Målsætningerne er revideret 9 september 2014.

Vi vil skabe rammer, der gør det muligt for veteranspillere på alle niveauer at få tilfredsstillet deres spillemæssige behov og ambitioner!

Det vil vi gøre ved at:

  • Tilmelde et antal hold i SBKr. og DGI som svarer til det reelle behov
  • Tilbyde alle veteranspillere at deltage i fællesspil, hvor der er mulighed for at spille single, double og mixeddouble.

Det skal være sjovt for alle at spille veteranbadminton i LB!

Det vil vi gøre ved at:

  • Spillerne til fællesspillet så vidt muligt kommer til at spille de kampe de ønsker
  • Spillerne til holdkampene gør hvad de kan for at hjælpe holdet til at vinde
  • Bruge turneringer i nærheden som f.eks. DGI’s landsdelsmesterskaber til at styrke fællesskabet ved at få flere med
  • Tilbyde klubmesterskaber, fester og andre interne arrangementer.

Vi vil være med til at profilere LB!

Det vil vi gøre ved at:

  • Tiltrække og fastholde spillere der kan vinde såvel holdmesterskaber som individuelle mesterskaber
  • Deltage i og vinde Østmesterskaber, DM, landsdelsmesterskaber og landsmesterskaber
  • Udbrede kendskab til LB som en klub, hvor de sportslige resultater kan kombineres med det sociale.

Vi vil samarbejde med klubbens øvrige udvalg og afdelinger!

Det vil primært vi gøre ved at:

  • Samarbejde med SSU og MSU omkring brug af spillere og deltagelse på træning/fællesspil
  • Hjælpe spillere i gruppen 35-40 år til en glidende overgang fra seniorholdene til veteranholdene.

Vi skal sikre os, at de aktiviteter, der igangsættes i veteranafdelingen, altid er i tråd med klubbens overordnede målsætninger og spillernes ønsker.

Det vil vi gøre ved at:

  • Inddrage flere i VETU, festudvalg m.v.
  • Spørge spillerne til råds.